Fradrag for støtte til Nepal 2010

Nepal 2010 blev i oktober 2012 godkendt af SKAT i Danmark som en velgørenhedsforening der kan modtage gaver, arv og donationer fra private såvel som fra virksomheder, hvorved der kan opnås fuld fradragsret for bidrag til Nepal 2010.
Dette sker efter ligningslovens §§ 8 A, D samt 12 stk. 3.
Grænsen for fradraget kan for donationer og gaver max være 15.200 kr. i 2016.

Særlige regler for gavebreve
Et gavebrev er en aftale om at støtte med et fast beløb i mindst 10 år. Man vælger selv, om man vil støtte med et fast beløb eller en fast procentdel af sin indkomst. Man kan dog maksimalt fradrage 15 % af sin samlede indkomst – dvs. den personlige indkomst og evt. positiv kapitalindkomst. Dog vil man altid kun få fradrag for op til 15.200 kroner årligt, uanset indkomstens størrelse. Hele det årlige beløb skal blot være indbetalt inden den 31. december.

Firma eller virksomhed?
Hvis du bidrager på vegne af dit firma, kan du også opnå fradrag. Du skal så oplyse firmaets CVR-nr. i stedet for dit eget CPR-nr. Reglerne for fradrag er de samme for firmaer, som for privatpersoner.