NB.

Kære ven og tak fordi du vil bruge lidt tid på vores web sider.

Vi skal indledningsvist oplyse, at for at vi fortsat kan være en anerkendt NGO i Danmark, skal vi opfylde visse krav for at bevare vores status som anerkendt, men også som fradragsberettiget organisation.
Ud over at aflevere regnskab til myndighederne, som skal være gennemgået af en statsautoriseret revisor, så skal det også være tilgængelige for bl.a. SKAT, politiet og andre med en som herved kan kontrollere, at vores indsamlinger går til det vi oplyser om, nemlig; at hjælpe gadebørn og børn af fattige forældre i Nepal med uddannelse, ophold og mad.

Før vi overhovedet kan få lov til at indsende vores regnskaber, så SKAT kan anerkende os som en fradragsberettiget velgørenhedsforening, skal vi fortsat opfylder lovens krav, hvilket vil sige at;

  1. vi skal være mindst 300 betalende medlemmer senest den 1. oktober hvert år – et medlemskab koster 100 kr. pr. kalenderår,
  2. vi skal have mindst 100 personer der donere 200 kr. eller mere og endeligt skal
  3. vi omsætte/indsamle mindst 150.000 kr. pr. år, så vores opfordring lyder;
    hjælp os med, at opnå disse krav.

Spørg alle du kender i familien, blandt venner og kollegaer om de kunne tænke sig, at støtte os i disse krav.
Det vil være en større hjælp end de fleste kan forestille sig, da Nepal 2010 ikke har en kæmpe administration, som først skal tilfredsstilles inden vi gør noget for børnene, derfor er din hjælp uvurderlig.